FROCKPromo600x400
Få en god koncertoplevelse

Pladsreservation

For at give alle en god koncertoplevelse i Tivoli er der indført pladsreservation til koncertområdet til udvalgte koncerter denne sommer.
Reservationen er gratis og frigives 9 dage før koncerten.

Reserver plads til følgende Fredagsrock-koncerter:
2./8.  Medina - Reservér dine pladser nu
9./8. Diana Ross – Pladserne er endnu ikke frigivet

Er du blevet forhindret i at deltage? Så husk at annullere din reservation, så andre kan få glæde af den! Vi frigiver løbende annullerede reservationer helt frem til koncertstart.

Reservér plads til Medina

Spørgsmål til pladsreservation

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om pladsreservation til koncerter i Tivoli.

  1. På hvilke dage er der pladsreservation?

    Der er pladsreservation til følgende koncerter i sommeren 2024:

    Fredagsrock
    2./8.  Medina - Der åbnes for pladsreservation onsdag den 24. juli
    9./8. Diana Ross – Pladserne er endnu ikke frigivet

  2. Hvornår åbnes der for pladsreservation?

    Pladsreservation til de udvalgte koncerter åbner 9 dage før koncertstart til de enkelte koncerter. Vi anbefaler dig at holde øje med Fredagsrocks sociale medier på Instagram og Facebook, hvor vi melder ud, når det er muligt at reservere.

  3. Er der krav om pladsreservation til alle koncerter?

    Nej. Der er pladsreservation til koncertområdet i Tivoli til koncerten med Medina og Diana Ross.

    Til alle andre Fredagsrock- og LørdagsHits-koncerter kan du gå til koncerten med dit Tivolikort eller entrébillet, som du plejer.

    Tivoli lægger vægt på at sikre en god koncertoplevelse. Derfor kan vi, ved de meget populære koncerter, lukke adgangen til Haven tidligere på aftenen, når vi er nået det ønskede antal gæster.

  4. Hvordan reserverer jeg plads?

    Når Tivoli har offentliggjort linket til pladsreservation til den pågældende koncert, skal du bruge en profil på pladsreservationssiden. Vær opmærksom på, at dette ikke er din Mit Tivoli-profil. 
    Når du er logget ind, skal du følge anvisningerne i de forskellige steps i reservationsflowet, hvor du også vælger ankomst hhv. før kl. 19.00, kl. 20.00 eller kl. 21.00.
    Du modtager en kvittering med en bekræftelse af din reservation på mail, når vi har registreret reservationen. Denne kvittering skal vises ved indgangen til koncertområdet. Husk at ankomme inden det tidspunkt, der er angivet på kvitteringen.

  5. Kan jeg komme i Tivoli uden pladsreservation?

    Ja, du kan godt komme i Tivoli uden en pladsreservation. Pladsreservationen er kun nødvendig, hvis du ønsker adgang til koncertområdet.

    Tivoli lægger vægt på at sikre en god koncertoplevelse. Derfor kan vi, ved de meget populære koncerter, lukke adgangen til Haven tidligere på aftenen, når vi er nået det ønskede antal gæster.

  6. Skal jeg reservere plads, hvis jeg har Tivolikort?

    Ja. Alle gæster, som ønsker at deltage i koncerten med Medina og Diana Ross, skal fremvise en gyldig pladsreservation ved indgangen til koncertområdet. Reservationen er gratis. 
    Hvis du ønsker at besøge Tivoli af andre årsager end Fredagsrock eller LørdagsHits, kan du få adgang til Haven med dit Tivolikort eller med en entrébillet.

    Tivoli lægger vægt på at sikre en god koncertoplevelse. Derfor kan vi, ved de meget populære koncerter, lukke adgangen til Haven tidligere på aftenen, når vi er nået det ønskede antal gæster.

     

  7. Hvad gør jeg, hvis jeg skal have gæster med i Haven på mit Tivolikort Sølv eller Tivolikort Guld?

    Medbringer du en eller flere gæster på dit Tivolikort til de udvalgte koncerter, der kræver pladsreservation, skal både du og dine gæster kunne fremvise en gyldig pladsreservation ved indgangen til koncertområdet.

  8. Jeg kan ikke logge ind på min billetprofil. Hvad gør jeg?

    Profilen som du bestiller pladsreservation igennem, er ikke din Mit Tivoli profil. Så du skal blot oprette dig igen.

  9. Hvilke indgange kan jeg benytte?

    Der vil være adgang til Tivoli gennem Hovedindgangen på Vesterbrogade samt indgangen overfor Københavns Hovedbanegård på Bernstorffsgade.

  10. Skal vi gå ind samlet?

    Nej, det er ikke nødvendigt. Du får tilsendt stregkoder tilsvarende til det antal personer, du har reserveret til. På den måde kan I dele reservationerne med dem fra jeres gruppe, der eventuelt måtte ankomme til Plænen senere.

  11. Kan jeg risikere at koncertområdet bliver lukket, selvom jeg har reserveret plads på forhånd?

    Ja. Tivoli tager forbehold for, at det kan blive nødvendigt at lukke adgangen til Haven af sikkerhedsmæssige årsager og for at kunne give vores gæster et forsvarligt besøg. En pladsreservation er således ikke en garanti for adgang til Plænen.

  12. Kan jeg annullere mine reservationer?

    Ja, det kan du godt. Vi opfordrer kraftigt til, at du annullerer din reservation, hvis du bliver forhindret i at deltage i koncerten. Så kan vi nemlig tilbyde den til andre, som ønsker at deltage. 

  13. Jeg vil reservere plads til en anden Fredagsrock-koncert. Kan jeg det?

    Det er ikke muligt at reservere plads til de udvalgte Fredagsrock-koncerter, som kræver pladsreservation, før Tivoli frigiver pladsreservationslinket.

  14. Skal jeg reservere plads, hvis jeg har booket bord på en restaurant?

    Pladsreservation er ikke nødvendig, hvis du har en bekræftet bordreservation på en af Tivolis restauranter.

    Dokumentation herfor skal fremvises ved indgangen.